Brygning af Honey Ale med smagsprøve

Screenshot_2015-04-04-15-53-24Så kom dagen hvor jeg gik i gang med mit første minimæsk.

Efter en grundig rengøring af alt udstyret, og alt var linet op for at være sikker på at alt var klar til brug, går jeg i gang med at veje det først malt af overhovedet i min bryg karriere, og det bliver til 340 gram Cara Ruby malt som jf. opskriften på Honey Ale skal bruge, og her kommer jeg så første gang i tvivl, for i den originale opskrift står der bare Crystal malt, som ikke nærmere er beskrevet, jeg er “kommet til” at købe Cara Ruby da jeg ikke kunne finde noget Crystal. Nu krydser jeg fingre for at det ikke ødelægger alt for meget at jeg har truffet det valg af malt, valget er truffet på almindelig uvidenhed, og med en filosofi på at det nok skal blive til øl alligevel.

IMG_20150403_144409Nå men vejet af og lagt i mæskepose bliver 340 gram Cara Ruby, og 225 gram Bisquit malt, (Bisquit’en kunne jeg godt få fat i), og gryden fyldes med 5,5 liter vand som jeg varmer til 68 grader.

IMG_20150403_144624

 

 

 

 

 

Da vandet rammer de 68 grader ryger mæskeposen i og vandet IMG_20150403_145822begynder at gøre dét som det nu en gang gør ved malt der bliver lagt i blød. Timeren er sat til 45 minutter jf. opskriften og nu må tiden bare gå.

 

 

Jeg bruger ventetiden på at veje humlen af, og har hurtigt 2 fine bunker med kaninfoder klar til at blive puttet i vandet.

IMG_20150403_153443Da der er gået 45 minutter, og jeg har kæmpet med at holde de 68 grader, som nu lykkedes meget godt hvis jeg skal sige det selv, hiver jeg mæskeposen op og placerer den i en plasticskål.

De 2 dåser maltekstrakt bliver nu hældt i gryden sammen med 500 gram spary malt, og jeg skruer nu op for varmen for at give min føste urt sin koge tid, og ganske hurtigt begynder gryden at vise tegn på at nå kogepunktet.

Da gryden uden tvivl er på kogepunktet kommer jeg den første humle i, (42 gram Kent Goldings) og i det sekund jeg hælder humlepillerne i tænker jeg, at det er underligt at de ikke skal i en “humle pose” lige som malten kom i en mæskepose, men da er det for sent, for humle ligger allerede og hygger sig nede i urten. Der kommer med det samme et skumlag oven på urten og jeg er et par minutter bange for at gryden vil koge over, men jeg holder den nede ved at røre rundt i utren.

Jeg finder hurtigt en passende temperatur hvor jeg kan se gryden er i kog, men ikke så meget at der er risiko for at den løber over.

Da der er 1 minut tilbage af kogetiden putter den sidste humle i (42 gram Fuggels), og rører den godt rundt, efter det sidste minut hælder jeg 500 gram honning i urten, det er jo en Honey Ale, og lader gryden koge 5 minutter mere som der står i opskriften.

Honningen er en købt at en lokal bi-avler, da det er pisse svært at få fat i honningen fra Det Hvide Hus, og er måske også lige rigeligt at gøre ud af mine 20 liter øl at kører over og hente det. Derfor har jeg kontaktet en lokal bi-avler som garantere at bierne har hygget sig i den gode vestjyske lyng, og det giver i sig selv en fantastisk velsmagende honning, som sikkert vil gøre min øl godt.

Jeg tager gryden af blusset og gør min gærspand klar, jeg har i forvejen hældt 7,5 liter koldt vand i spanden og den er nu klar til at få hældt den varme urt over i, det gør jeg stille og roligt, mest fordi jeg ikke gider at have alt for meget sprøjteri i køkkenet, og da urten er vel ovre i spanden topper jeg af med endnu mere koldt vand ind til jeg har i alt 20 liter urt.

Urten har en temperatur på omkring 22 grader og jeg hælder gæren over lukket låget forsvarligt og sætter gærlåsen på.

Så nu er det kun at vente…

Ja det var så min første minimæsk, og der er da et par spørgsmål som melder sig.

  1. skal humlen bare kastes ned i urten ?
  2. er det normalt at urten er så grumset, klarer det lidt op under gæringen ?
  3. hvad sker det ved at jeg har brugt Cara Ruby malt i stedet for Crystal
  4. kan man bruge den brugte malt til at bage af ?

Nyt indlæg d. 8/5-2015

Først og fremmest vil jeg gerne takke for alle de ideer og råd jeg har fået i forbindelse med denne bryg, og jeg vil lige runde af med en eller anden form for konklusion på projektet, samt tanker for hvilke ændringer jeg fremadrettet vil benytte mig af.

Jeg efterlod jer sidst hvor jeg på bryg dagen har sat øllen til gæring, og jeg venter en uge hvorefter jeg stikker øllen om, og her vælger jeg at se bort fra opskriften og følge et af rådene, om at tilsætte honningen ved omstikningen, jeg opløser 450 g. honning i 1 liter varmt vand og hælder det i bunden af den sekundære gæringstank, hvorefter jeg stikker om.

Nu har jeg bruge 900 g. honning i øllen ca. dobbelt så meget som opskriften siger, igen ud fra et af rådene “det kan ikke blive for meget”.

Efter ca. endnu en uge i den sekundære gæringstank, ser det ud som om al aktivitet er stoppet, og der har ellers gennem hele forløbet været god aktivitet i gæren, men nu ser det ud som om det er slut. Derfor gør jeg nu klar til flaskedag, og få flasket 19,5 liter Honey ale. Jeg primer øllen med 6 g. dextrose pr. liter for at få en passende karbonering.

Flaskerne bliver nu stillet et sikkert sted, og står ved rumtemperatur, i yderligere 13 dage inden den første bliver knappet op (se videoen her under).

Smagningen af øllen går find og bryggen tåler sagtens en gentagelse.

MEN før end det skal gøres om er der et par ting jeg vil ændre i processen, primært synes jeg det er træls at jeg ikke har været god nok til at filtrere øllen, der ligger i flaskerne en, synes jeg, stor mængde bundfald, og der kan ses enkelte humle rester, (små sorte prikker som falder til bunden), ikke så mange, men nok til at jeg ved ophældning vælger at efterlade ca. 1 1/2 cm. øl tilbage i flasken for ikke at få det med i glasset.

Derfor vil jeg næste gang bruge ikke bare kaste humlepillerne ned i urten, men tilsætte dem i en “tepose” så jeg kan få det ud af øllen, ydermere bruge irish moss som forhåbentlig kan hjælpe til med at klare lidt på øllen. (råd og vejledning er meget velkomment på dette punkt), så jeg ved næste bryg står med en mere klar øl uden alt for meget bundfald.

Men når det så er sagt, så synes jeg faktisk at jeg står tilbage med en øl som er dejlig læskende og med en god og frisk smag, ikke så “sød – kvalm” som jeg havde frygtet da jeg tilsatte den sidste omgang honning.

Min egen vurdering, er måske ikke helt uvildig, og heller ikke øl-smagsdommer.

Skum:
Hvidt, som fylder rimeligt, hænger ganske lidt i glasset, efterlader sig en smule spor op af glasset, holdbarheden på skummet er anstændigt.

Farve:
Honning/Rav, med passende kulsyrebobler og kravler fint op af glasset.

Duft:
Sødlig, med en smule humle, kan godt have en snært af gær straks efter flasken er åben, men det forsvinder relativt hurtigt.

Smag:
En let drikkelig øl, som er let sødlig, skal nok serveres kold da jeg tror den vil være for sød at drikke ved stue temperatur.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.